Annonce

Annonce

Om ormene optager mikroplast i kroppen, er ikke undersøgt, men forsøgsormene er frosset ned og kan derfor analyseres senere.

Mikroplast afskrækker ikke orme, hvis bare der er mad nok

Mikroplast påvirker tilsyneladende ikke regnormes liv og adfærd. Et valgforsøg med orme viser, at de foretrækker jord gødet med husholdningsaffald og biogødning, dvs. spildevandsslam fremfor kvægmøg.

Mikroplast i restprodukter som husholdningsaffald er en kilde til bekymring hos økologiske landmænd, der er optaget af, om tilførsel af restprodukterne på længere sigt skader jordens kvalitet og mikroliv.

Netop det spørgsmål er forskere fra RUC for tiden i gang med at finde svarene på, og på Økologikongressen sidst i november fremlagde pro­dekan Annemette Palmqvist resultater fra helt nye forsøg med regnorme, som måske kan berolige bekymrede landmænd: Mad er nemlig vigtigere end at undgå plast.

Regnorme er en god indikator for jordbundens fauna, og i forsøget medvirkede grå orm, der er almindelig regnorm i landbrugsjord, og kompostorm. De indgik i et såkaldt undvigeforsøg med adgang til forskelligt gødede jorder og dermed forskellige niveauer af mikroplast.

»Kompostorm er i stand til at registrere forekomsten af mikroplast. Når de kan vælge mellem jord uden og med et relativt højt indhold af mikroplast, vælger de jorden uden, men hvis maden et sted er bedre end et andet, er de ligeglade med plastindholdet: Står valget mellem jord gødet med normal mængde og med meget store mængder husholdningsaffald og dermed også mere mikroplast, foretrækker de jorden med den store mængde,« fortæller Annemette Palmqvist om nogle af resultaterne.

Forsøgene viser desuden, at grå orm foretrækker jord gødet med biogødning (slam) og husholdningsaffald fremfor kvægmøg.

I forsøgene er der brugt jord fra Københavns Universitets langtidsforsøg CRUCIAL med tilførsel af store mængder husdyrgødning, husholdningsaffald, biogødning og andre restprodukter, der kan anvendes som gødning i landbruget.

Formålet er at undersøge langtidseffekterne på jorden og vurdere risikoen ved at bruge de pågældende restprodukter på landbrugsjord. I ormeforsøget kunne ormene vælge mellem forskelligt gødskede jorder, og efter 48 timer registrerede man i hvilken jord, de opholdt sig.

Ud over undvigeforsøgene har forskerne udført et såkaldt langtidsforsøg, hvor ormene lever 12 uger i jord med et tilført højt indhold af mikroplast. Det ser ikke ud til at påvirke ormenes liv og adfærd.

»Vi har ikke kunnet registrere nogen effekt på vækst, overlevelse, reproduktion eller nedgravningsadfærd,« fortæller Annemette Palmqvist.

Om ormene optager mikroplast i kroppen, er ikke undersøgt, men forsøgsormene er frosset ned og kan derfor analyseres senere. Annemette Palmqvist understreger, at der er tale om forsøg i laboratoriet, og at virkeligheden i marken kan se anderledes ud. Derfor har forskerne også foretaget målinger i marken. De viser, at det igen er maden, der afgør, om der er få eller mange orm. Således er der fundet flere og større biomasse af orm i jord gødet med biogødning end i ugødet og kunstgødet jord. Samme tendens ses i jord gødet med komposteret husholdningsaffald og kvægmøg.

Flere kilder til mikroplast

Mikroplast er helt små partikler, der kan stamme fra meget andet end plastikposer, der er gået i stykker eller er under nedbrydning: Det kan være fibre fra fleecetrøjer, afskallet maling fra traktor og maskiner, plastik, der bruges til at dække jord og kuler, affald i grøftekanterne og - langt det meste – mikrogummi fra dæk på traktorer, redskaber og forbipasserende biler.

»Så måske er mikroplast fra organiske gødninger slet ikke så betydende, som vi går og tror, og måske nedbrydes det. Det er noget af det, vi skal se på fremover - er det sandt, at mikroplast ikke nedbrydes, men bliver i miljøet? Der er stor forskel på, om det befinder sig i havet eller i jorden. Lys er afgørende for nedbrydning, og adgangen til lys er meget større i en jord end på bunden af havet,« forklarer Annemette Palmqvist til de mange tilhørere, der havde valgt at fordybe sig i cirkulært landbrug på Økologikongressen.

Flere artikler fra samme sektion

Landbrugsstyrelsen politianmelder økolog efter kastration af grise

I otte tilfælde havde Trine Sund Kammersgaard givet den obligatoriske lokalbedøvelse ved kastration af smågrise, efter at ordineringerne var udløbet. Derfor er hun nu blevet politianmeldt. Fødevarestyrelsen overvejer en ændring af reglerne.

19-05-2022 8 minutter Svin,   Økologiregler

Dyrlægen skal konstatere, at grisen er en han, før økologen må kastrere

Økologiske svineproducenter må ikke kastrere smågrise selv, medmindre dyrlægen har konstateret, at grisen er en hangris først. Hos Trine Sund Kammersgaard frustrerer reglerne, der koster op mod 85.000 kr. om året i dyrlægeregninger.

16-05-2022 5 minutter Svin,   Dyrevelfærd

Drivgangene er den største udfordring for klovsundheden

Klovsundheden betyder meget for koens velfærd, og ifølge en specialist er det drivgangene, som er den største udfordring for økologerne. Man kan dog gøre meget for at forebygge skader.

14-05-2022 5 minutter Dyrevelfærd,   Kvæg,   Afgræsning